Kan mundskyl med hvid te forebygge oral mucositis hos patienter med brystkræft?

Agnete Kaltoft, Anne Meyling Godskesen, Signe Timm,Cathrine Lundgaard Riis,Mette Stie

Sygeplejevidenskab.dk – Journal of Nursing Research & Professional Knowledge(2024)

引用 0|浏览0
暂无评分
摘要
Baggrund. Mundgener er en kendt bivirkning til kemoterapi med beskadigelse af mundslimhinden. Oral mucositis kan blandt andet forårsage øm mund, mundtørhed, smerter, smagsforandringer, blødning og infektion, som kan føre til nedsat fødeindtag og dermed påvirke patientens ernæringstilstand og velvære. Formål. Formålet var at undersøge, om hvid te i højere grad forebygger mucositis end standard mundpleje med skylning med salt/natron hos patienter. Design. Studiet blev gennemført som et randomiseret kontrolleret interventionsstudie i Onkologisk Ambulatorium, Sygehus Lillebælt. Metode. Otteogfirs patienter i kemoterapibehandling med paclitaxel for brystkræft blev inkluderet i perioden august 2020 til marts 2023. I interventionsgruppen deltog 44 patienter og i kontrolgruppen deltog 44 patienter. Data blev analyseret med kvantitativ analyse. Resultater. Studiet viste, at der ikke var forskel mellem deltagerne, der skyllede munden med hvid te sammenlignet med dem, der anvendte salt/natron. Smertescoren i mundhulen for både interventions- og kontrolgruppen forblev ≤ 3 fra baseline og frem til 9. followup. Konklusion. Der er ikke forskel mellem brug af hvid te og standard mundpleje med salt/natron til forebyggelse af oral mucositis og smerte i mundhulen hos kvinder i behandling for brystkræft med paclitaxel. Yderligere forskning er nødvendig for at identificere effektive metoder til at forbygge oral mucositis.
更多
查看译文
AI 理解论文
溯源树
样例
生成溯源树,研究论文发展脉络
Chat Paper
正在生成论文摘要